Spring til indhold

Talkum

Talkum er et naturligt forekommende mineral, der anvendes alene som talkumpudder og som en ingrediens i en række skønhedspleje- og personlig pleje-produkter.

Anvendelse af talkumpudder går helt tilbage til 1890’erne, da det første gang blev anvendt til spædbørnspleje. Det anvendes nu i mange kosmetikprodukter rundt om i verden og har mange fordele. Det fungerer godt som kropspudder, fordi det er rigtig godt til at absorbere fugt. I ansigtspudder udfylder det blidt ganske små områder på hudoverfladen og hjælper med at skabe en blød og jævn fornemmelse. Det er også et rigtig godt basismateriale for farvekosmetik såsom øjenskygge og rouge.

Unilever anvender udelukkende talkum af kosmetikkvalitet. Der er mange talkumkvaliteter, som kategoriseres i henhold til renhed. Øverst på denne renhedsskala findes talkum af kosmetikkvalitet, som opfylder de højeste niveauer af kvalitet og sikkerhed. Talkum af kosmetikkvalitet fremstilles ved at male talk fra miner, der er specielt udvalgt for deres talkårers høje kvalitet og renhed. Vi bruger talkum af kosmetikkvalitet i nogle af vores skønhedspleje- og personlig pleje-produkter såsom hudplejeprodukter og deodoranter.

Når et af vores produkter indeholder talkum, er det inkluderet i ingredienslisten på emballagen.

Her besvares dine spørgsmål

Er produkter, der indeholder talkum af kosmetikgrad, sikre at bruge?

Ja. Kosmetisk talkums sikkerhed bakkes op af årtier af videnskabelig evidens fra myndigheder overalt i verden bl.a. levnedsmiddelstyrelsen i USA, US Food and Drug Administration, og EU’s Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed. Foruden overholdelse af gældende love og forordninger gennemfører vi også vores egne sikkerhedsvurderinger og holder øje med ny videnskabelig forskning.

Jeg har hørt, at talkum kan indeholde asbest, er det rigtigt?

Der er ingen asbest i den kosmetiske talkum, som Unilever anvender. Vi anvender udelukkende den reneste grad af talkum, der er den højeste kvalitet, man kan få.

Kan man få kræft af jeres produkter?

Nej, vi ville aldrig sende et produkt på markedet, hvis vi mente, at man kunne få kræft af at anvende det. Vi ser på sikkerheden ved vores produkter meget omhyggeligt, og vores center for sikkerhed og miljøsikring (Safety and Environmental Assurance Centre) holder sig opdateret med ny videnskabelig information om vores ingredienser for at kunne blive ved med at beskytte vores kunder.

Der har i den senere tid været tale om, om talkum i sig selv kan forårsage kræft, fordi nogle observationsundersøgelser med mennesker har vist, at brugen af talkum i området omkring kønsdelene viser en sammenhæng med en lidt forhøjet risiko for æggestokskræft. Andre studier har imidlertid påvist, at der ikke er nogen sammenhæng. Disse sammenhænge betyder ikke, at talkum kan give kræft, og der er ingen plausibel, biologisk forklaring på, hvordan talkum af kosmetikkvalitet påført genitalier kan føre til udvikling af æggestokskræft eller nogen anden kræft.

Vi har evalueret al tilgængelig evidens og har fastslået, at brugen af talkum i vores produkter fortsat er sikker.

Tilbage til toppen