Methylisothiazolinon (MI)
Vi bruger konserveringsmidler for at mindske vækst af mikroorganismer i husholdnings- og personlig pleje produkter. Uden disse ville de kunne blive ødelagt af bakterier, gærsvampe og mug. Vi vælger vores konserveringsingredienser omhyggeligt og sørger for, at de er sikre og effektive for brugerne af vores produkter.
Methylisothiazolinon (MI) er et almindeligt brugt konserveringsmiddel i industrien, der fremstiller produkter til den personlige pleje, idet der dog på nuværende tidspunkt er opstået en vis bekymring for, at stoffet kan fremkalde allergi hos nogle brugere. Vi har fjernet MI fra de fleste af vores produkter til den personlige pleje. I rensemidler til personlig pleje reducerer vi på globalt plan indholdet af MI for at være sikre på, at vi overholder nye lovmæssige bestemmelser.
I vores produkter til den personlige pleje er tlstedeværelsen af MI vist på listen over ingredienser, så enhver person, som er allergisk overfor MI, kan undgå at bruge produktet. Vi vil fortsætte med at holde øje med den videnskabelige udvikling for at sikre, at alle vores produkter er sikre at bruge, effektive og fuldt ud opfylder de lovbestemmelser, som de er omfattet af.
Dine spørgsmål besvares:
Hvad er MI?
MI er en gennemsigtig, farveløs væske, som er opløselig i vand. Det forbedrer produktets sikkerhed og brugstid ved at forebygge forekomsten af bakterier og gæring. Uden konserveringsmidler, så som MI, ville produkter kunne begynde at lugte grimt, ændre farve eller danne svamp.
Kan MI fremkalde allergi?
De allerfleste mennesker, der bruger produkter, der indeholder MI, har ingen allergiske reaktioner. Efter at dermatologer har udtrykt deres bekymring om, at MI kan udløse hudallergi hos et stigende antal mennesker, gennemgik vores sikkerheds- og miljøforskningscenter (DEAC) alle relevante kliniske data. Som et resultat er vi i gang med at undlade at tilsætte MI i de af vores produkter til den personlige pleje, der forbliver på huden, og med at reducere indholdet i rensende produkter til den personlige pleje.