Spring til indhold

Aluminiumsalte

Aluminiumsalte er blevet brugt i mere end et halvt århundrede som den aktive ingrediens i antiperspiranter for at kontrollere svedafsondring og den dertil hørende kropslugt. Faktisk går den traditionelle brug af aluminium som bekæmpelse af kropslugt hundreder af år tilbage i regioner som Europa, Mexico, Thailand og Asien. Idag hjælper aluminiumsalte mennesker over hele verden med at føle sig bedre tilpas og dufte friskt, så selvtilliden forøges.

A person using a deodorant

Antiperspirantprodukter, der indeholder aluminiumsalte er effektive, grundigt undersøgt og sikre at bruge regelmæssigt. Denne opfattelse understøttes af Unilevers sikkerhedsforskere og af en lang række af eksperter indenfor kræftsygdomme og sundhedsmyndigheder.

Dine spørgsmål besvares:

Hvad er aluminiumsalte?

Aluminiumsalte er et derivat af aluminium, som forekommer naturligt på jordkloden. Aluminium findes naturligt i jord og vand og i mange fødevarer.

Hvorfor bruges aluminiumsalte i antiperspiranter?

Aluminiumsalte er antiperspirantens aktive ingrediens - for at kontrollere svedafsondring og den dertil forbundne kropslugt. Når en antiperspirant påføres huden, opløses saltene i sveden eller fugten i armhulen. Det opløste stof danner en gel, der skaber en midlertidig "blokering" af svedkirtlerne, således at den sved, der kan nå op til hudens overflade, formindskes. Aluminiumsalte er derudover også naturlige antibakteriemidler, så de kontrollerer bakterier på huden og formindsker ubehagelige lugte.

Hvad er forskellen imellem en antiperspirant og en deodorant?

Antiperspiranten har to funktioner: Den hindrer sveden i at nå op til hudens overflade og kontrollerer den bakterie, der forårsager en ubehagelig kropslugt. Deodoranten har ingen indflydelse på svedafsondringen i sig selv. Den hindrer kun en ubehagelig kropslugt.

Er det sikkert at bruge aluminiumsalte?

Antiperspiranter har været brugt i mere end et halvt århundrede, og de er effektive og grundigt efterprøvet, så derfor er det sikkert at bruge dem regelmæssigt. Produktsikkerhed er en prioritet for Unilever, og alle vores produkter gennemgår en omfattende kontrol, før de bliver udsendt på markedet. Vi gennemgår ligeledes alle nye forskningsresultater og hjælper med at finansiere yderligere undersøgelser for at garantere produktets sikkerhed.

Medfører brugen af en antiperspirant en forøget risiko for at få brystkræft eller Alzheimers?

Forskellige forskningsundersøgelser har forsøgt at finde en forbindelse imellem aliminium i antiperspiranter og brystkræft eller Alzheimers. Dog har eksperter i kræft, velgørenhedsorganisationer og sundhedsmyndigheder, herunder ligeledes US Food and Drug Administration samt EU-Videnskabskommiteen for Forbrugersundhed, udtalt, at der ikke foreligger overbevisende videnskabelige beviser for, at risikoen for brystkræft eller Alzheimers forøges i forbindelse med brugen af antiperspiranter.

Når svedkirtlerne blokeres, betyder det så, at antiperspiranter hindrer skadelige giftstoffer i kroppen i at blive udskilt?

Nej. Ca. 95% af giftstoffer i kroppen udskilles gennem nyrerne og leveren. Kropen sveder for at kontrollere sin temperatur, og ikke for at udskille giftstoffer. De fleste af kroppens 2-5 millioner svedkirtler findes ikke i vores armhuler og påvirkes derfor ikke af antiperspiranter. Kun 1% af kroppens sved udskilles i armhulen. Vi er bare mere opmærksomme på dette, fordi sveden ikke fordamper så hurtigt der, som på andre steder af kroppen.

Findes der alternativer til antiperspirant produkter med aluminiumsalte?

Man kan vælge at bruge vores deodoranter til at kontrollere kropslugt og føle sig frisk. Disse produkter adskiller sig fra antiperspiranter, fordi de hjælper med at kontrollere den bakterie, der forårsager kropslugten, men de indeholder ikke amluminiumsalte, der reducerer svedstrømmen.

Hvordan kan jeg vide, hvilke af Unilevers produkter, indeholder aluminiumsalte?

Det mest almindelige aluminiumsalt, som vi bruger, er aluminiumchlorhydrat. De aluminiumsalte, vi bruger i vores antiperspirant produkter, findes i ingrediensoversigten, som findes på produktets indpakning.

"DER FORELIGGER INGEN BEVISER FOR, AT ALUMINIUMHOLDIGE KOSMETIK- OG HUDPLEJEPRODUKTER ØGER RISIKOEN FOR AT FÅ KNOGLEKRÆFT ELLER ALZHEIMERS, PARKINSON ELLER ANDRE NEURODEGENERATIVE SYGDOMME."

EU-Kommissionens Uafhængige Videnskabelige Komite For Forbrugerbeskyttelse (Sccs)

"AFVIKLEDE UNDERSØGELSER HAR IKKE KUNNET BEKRÆFTE, AT ALUMINIUM HAR NOGEN BETYDNING FOR ALZHEIMERS SYGDOMMEN. IDAG FOKUSERER NÆSTEN ALLE VIDENSKABSMÆND PÅ ANDRE FORSKNINGSOMRÅDER,OG KUN FÅ EKSPERTER TROR PÅ, AT BRUGEN AF ALUMINIUM TIL HVERDAG REPRÆSENTERER EN TRUSSEL FOR SUNDHEDEN."

Alzheimer’s Association, USA
Tilbage til toppen